Vestmødet afholdt i Odense – gode drøftelser

Lørdag den 21. marts blev det årlige vestmøde afholdt i Odense. På mødet var der faglige drøftelser.
Download den mundtlige beretning >> | Download referat fra årsmødet her >>

Debat om 4‑mandshold Open

Der var en livlig og konstruktiv debat om 4‑mandshold Open, særligt omkring udfordringen med, at ikke alle klubber tager tilstrækkeligt hensyn til det sportslige niveau, når holdene sættes.
Vestudvalget lægger derfor op til, at der fra den kommende sæson indføres handicap i denne række. Yderligere information følger i forbindelse med holdtilmeldingen.

Inddeling af rækker

Der var også indlæg om principperne for, hvordan rækkerne inddeles. Drøftelserne gav gode input til det videre arbejde med at sikre fair og gennemsigtige strukturer.

Valg

Efter mødet i Odense består vestudvalget af følgende:

  • Formand: Nils Jensen
  • Aktivitetsleder: Ole Drensgaard
  • Budget: Torben Rasmussen
  • Sekretær: Bente Christensen
  • Turudvalg: Ole Drensgaard, Torben Rasmussen, Bente Christensen og Charlotte Leen
  • OBG-Touren: Mimi Jakobsen og Nils Jensen

Hæder ved repræsentantskabsmødet

Ved forbundets repræsentantskabsmøde blev der uddelt priser til to markante frivillige:

  • Årets leder 2025: Peter W. Rasmussen, FBK Hammel
  • Årets leder 2026: Torben Rasmussen, 4‑Kanten

Et stort og velfortjent tillykke til begge fra Vestudvalget.